Oplevelser skabt med sjæl og pensel
Kreativitetens legeplads
I menulinjen kan du finde malerier mm.
Thorbjørns malerier er et spejl af hans egen personlige historie.
Udenfor vinduet i hans barndomsværelse voksede det smukkeste birketræ, som han kunne bruge timer på at sidde og se på. I mange af hans malerier kan man se grenene fra dette birketræ, som en naturens kraft, han har taget med sig i sit videre liv.
De to store passioner i hans liv, har siden han var barn, været hans heste og hunde. Især dressuren og de graciøse whippets har vundet hans hjerte. De lange bløde linjer, som man finder hos dressurhesten og whippethunden, ser man også i malerierne, hvor man altid finder de lange bløde linjer.
Han søger i sin kunst harmonien mellem farver, struktur og form, og med hans værktøjer som er mange, f.eks. pensler, skrabere, sand, føntørrer og meget mere, søger han at skabe en anderledes struktur, som meget gerne udfordrer beskuerens fantasi, samtidig med at han gerne vil skabe ro og balance og en eventyrlig lyst til yderligere udforskning af det man ser.
Det Kongelige teater 2025

Galleri Konge har fået æren af at udstille på Det Kongelige Teater i august & september måned 2025.
Til denne udstilling har Thorbjørn Bosse Olander malet en serie af smukke balletdansere.
Thorbjørn har altid været fascineret af ballet, og søgte faktisk ind på balletskolen som barn – dog uden den store succes;-)
























